Sikkerhed og compliance i erhvervstelefoniTrends, teknologi og brancheindsigt

Fax i 2026: bruger virksomheder det stadig, og hvad er de bedste digitale alternativer?

Bruger nogen stadig fax i 2026?

Ja, fax findes stadig i 2026. Men den er rykket fra at være hverdagsteknologi til at være et nicheværktøj i bestemte brancher og arbejdsgange.

De bedste internationale estimater i researchen peger på, at markedet for fax-services var vurderet til omkring 3,3 mia. USD i 2024 og kan vokse til cirka 4,47 mia. USD i 2030. Det siger ikke, at alle elsker fax, men at efterspørgslen på en eller anden form for fax-lignende service stadig er der globalt.

Nogle analyser vurderer, at cirka 17 % af virksomheder på verdensplan fortsat bruger fax til forretningskritiske opgaver. Andre tal er lavere, så du skal se det som et groft pejlemærke, ikke en eksakt sandhed. Fællesnævneren er, at fax især lever videre der, hvor:

  • regler og compliance fylder meget
  • arbejdsgange har kørt uændret i mange år
  • man er afhængig af samarbejdspartnere i lande, hvor fax stadig er standard

I praksis betyder det, at du typisk møder fax i brancher som sundhed, jura, offentlig sektor, finans, forsikring og ejendom – og at den i mange tilfælde er digitaliseret til online fax frem for en klassisk faxmaskine i hjørnet.

Derfor lever fax stadig videre i nogle brancher

Det kan virke mærkeligt, at fax overlever i en verden med e-mail, e-Boks, e-signatur og dokumentportaler. Men når man kigger på, hvad virksomheder bruger fax til, giver det mere mening.

De gennemgående drivere i researchen er:

  • Sikkerhed og compliance – Mange workflows er bygget på, at fax bliver opfattet som en relativt sikker kanal, især når alternativet historisk har været ukrypteret e-mail. I nogle sektorer er “vi faxer det” stadig indbygget i manualer og procedurer.
  • Juridisk dokumentation – Fax giver en leveringskvittering, som i visse lande og brancher stadig bruges som bevis for, at et dokument er sendt og modtaget.
  • Bevis for levering – Ved tidskritiske dokumenter (opsigelser, kontrakter, lægeerklæringer, policeændringer) har man været vant til at kunne vise en faxkvittering. Den logik hænger ved, selvom der i dag findes mere moderne alternativer.
  • Interoperabilitet med ældre systemer – Hos nogle organisationer er fax bygget direkte ind i journalsystemer, sagsbehandling eller arkivløsninger. At pille fax ud kræver så meget ændring, at man udsætter det år efter år.
  • Netværkseffekt – Hvis dine vigtigste partnere, klinikker, domstole eller forsikringsselskaber stadig forventer fax, er det svært at være den første, der siger “vi gør det på en anden måde nu”.
  • Internationale partnere – Fax står stærkere i nogle lande, bl.a. Japan og Tyskland. Har din virksomhed tætte samarbejder der, kan fax være et krav fra modpartens side, uanset hvor langt du selv er med digital post og e-signatur.

Derfor dukker fax stadig op i:

  • Sundhed – henvisninger, journaluddrag, laboratoriesvar mellem klinikker og hospitaler.
  • Jura – kontrakter, fuldmagter, procesdokumenter mellem advokater, domstole og klienter.
  • Offentlig sektor – særlige undtagelsesscenarier, eller kontakt med udenlandske myndigheder, der stadig kører fax.
  • Finans og forsikring – policeændringer, skadesdokumenter, formularer, hvor arbejdsgange er gamle og stærkt regulerede.
  • Ejendom – lejekontrakter, opsigelser og formelle meddelelser i lande/segmenter, hvor “faxnummer” stadig står i kontrakterne.

Pointen er ikke, at fax er teknisk overlegent. Det er, at regler, vaner og systemer nogle steder stadig er bygget op omkring fax – og at det tager tid og energi at ændre.

Fax betyder ikke nødvendigvis faxmaskine længere

Når nogen siger “vi faxer det lige”, behøver det i 2026 ikke betyde, at der står en hvinende maskine ved siden af printeren.

Det er vigtigt at skelne mellem tre ting:

  • Traditionel fax – En fysisk faxmaskine på en analog telefonlinje. Papir ind, papir ud, tonerpatroner og alt det sjove.
  • Online fax / internetfax – Fax som cloudservice. Du har et faxnummer, men sender og modtager dokumenter via e-mail, webportal eller app, ofte som PDF. Udbyderen sørger for forbindelsen til det “faxland”, hvor modtageren måske stadig har en fysisk maskine.
  • Egentlige fax-erstatninger – Løsninger, der ikke er fax, men som løser samme behov: sikker overførsel af dokumenter, kvittering, sporbarhed, underskrift osv. Det kan være sikker e-mail, digital signatur, Digital Post, portaler eller EDI.

En stor del af det fax-volumen, der stadig findes, foregår i dag som online fax. Her:

  • uploades eller vedhæftes et dokument digitalt
  • sendes det til et faxnummer via udbyderens platform
  • modtager du typisk en PDF og en leveringskvittering tilbage

For brugeren føles det mere som at sende en e-mail end som at stå ved en maskine. Men juridisk og praktisk indgår det stadig i “fax”-arbejdsgange, og mange systemer taler stadig om “faxnummer”, selv om der ikke er nogen fysisk maskine for enden.

Dansk kontekst: hvor relevant er fax egentlig for virksomheder i Danmark?

Set med danske briller er fax i 2026 mest af alt en niche. Den brede B2B-kommunikation mellem danske virksomheder er for længst flyttet over på e-mail, Digital Post, portaler og systemintegrationer.

Researchen peger på, at fax i dansk sammenhæng især dukker op, når:

  • du samarbejder med udenlandske partnere, der kræver fax
  • du er i en meget reguleret sektor med gamle arbejdsgange (sundhed, jura, finans mv.)
  • der findes ældre systemer, hvor fax er bygget direkte ind i workflowet

En ældre dansk kilde beskrev allerede for år tilbage, hvordan fax var på vej ud af almindelig brug. Den er nyttig som historisk reference, men kan ikke bruges som præcist billede af 2026. Udviklingen er gået hurtigt på områder som Digital Post, MitID og sikker e-mail.

Det centrale budskab for danske virksomheder er derfor:

  • Fax bør ses som en overgangsteknologi eller et nødvendigt kompromis i enkelte arbejdsgange.
  • Som standardvalg for ny kommunikation giver det sjældent mening at bygge videre på fax i Danmark.

Hvis din virksomhed står og overvejer nye kommunikationsløsninger, er det typisk mere relevant at kigge bredt på erhvervstelefoni og telefonsystemer og på sikre digitale kanaler end at investere i endnu en faxmaskine.

Hvad siger reglerne? Fax, persondata og sikker kommunikation i dansk kontekst

I dansk og europæisk ret er fax ikke en magisk “særkanal” med egne regler. Juridisk er det afgørende, hvordan du behandler persondata og fortrolige oplysninger – ikke om det sker via fax, e-mail eller portal.

Under GDPR er det især artikel 32, der er relevant: du skal have passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i forhold til de risici, der er ved behandlingen af data.

Oversat til fax betyder det blandt andet:

  • Hvis du sender personfølsomme oplysninger via fax, skal du kunne argumentere for, at sikkerheden er passende.
  • Hvis din faxløsning håndteres af en ekstern udbyder, og der behandles persondata på dine vegne, er udbyderen databehandler. Så skal der som udgangspunkt være en databehandleraftale.
  • Bruger du en online fax-tjeneste uden for EU/EØS, kan der være tale om tredjelandsoverførsel af persondata, som udløser ekstra krav.

Der er også nogle meget praktiske ting, som let bliver overset:

  • Åbne kontormiljøer – En fysisk faxmaskine, der står i et fællesområde, er ikke et sikkert miljø til følsomme helbredsoplysninger eller finansielle data. Papirer kan blive liggende, hentes af den forkerte eller kopieres.
  • Fejlafsendelser – Et forkert faxnummer kan betyde, at persondata lander hos en uvedkommende modtager. Det skal ind i jeres risikovurdering og procedurer.

I dansk kontekst har du samtidig en række digitale rammer, der ofte er mere oplagte end fax:

  • Offentlig Digital Post (e-Boks/Virk.dk) – Myndigheder forventer normalt, at virksomheder kommunikerer via Digital Post, ikke fax, med mindre der er særlige undtagelser.
  • Bogføringskrav og dokumentation – Dokumenter, der skal gemmes i mange år, er typisk nemmere at håndtere i digitale arkiver og systemer end som papirfax.
  • Sektorspecifik praksis – Mange brancher har efterhånden retningslinjer eller vejledninger, der peger på sikre digitale kanaler frem for fax.

Hvis fax eller online fax indgår i behandling af persondata i din virksomhed, bør det indgå i jeres overordnede arbejde med sikkerhed og compliance i erhvervstelefoni, på samme måde som I vurderer VoIP, optagelse af opkald og brug af mobiler til forretningskritiske data.

De mest relevante digitale alternativer til fax for virksomheder

Hvis du i dag overvejer, om I skal holde fast i fax eller skifte, er det nyttigst at se på hvilket behov fax egentlig dækker hos jer. Derefter kan du matche behovet med den rigtige løsning.

Researchen peger på følgende hovedtyper af alternativer:

Online fax / internetfax

Hvad det er: Fax som cloudservice. Du beholder eller får et faxnummer, men dokumenterne sendes digitalt via e-mail, app eller webportal og modtages typisk som PDF.

Hvornår det er egnet:

  • Når modparten kræver faxnummer.
  • Når I vil udfase analoge linjer og fysiske maskiner, men stadig skal håndtere ind- og udgående fax i en overgangsperiode.
  • Når fax indgår som teknisk krav i udenlandske eller sektor-specifikke arbejdsgange.

Hvornår det ikke er en reel erstatning:

  • Når du egentlig har brug for moderne workflow, godkendelser og integrationer. Online fax er stadig fax-logik, bare uden maskinen.
  • Når modparten gerne vil gå væk fra fax – så er et fælles digitalt alternativ bedre.

Prisresearchen peger på online fax-services til cirka 0,49-0,98 USD pr. side for erhvervsbrugere. Omregnet med de kurser, der er brugt i briefet, svarer det groft til omkring 3,5-7 kr. pr. side, men det er et estimat, ikke danske listepriser. Konkret pris afhænger af udbyder, volumen og aftale.

Sikker e-mail med kryptering og evt. digital signatur

Hvad det er: E-mail, hvor indholdet krypteres (for eksempel via S/MIME eller andre løsninger), ofte kombineret med en form for digital signatur eller signeringsløsning.

Hvornår det er egnet:

  • Når du skal sende dokumenter med persondata eller fortrolige oplysninger til modtagere, der kan modtage sikker e-mail.
  • Når du vil have kvittering for levering og åbning via standard e-mail-funktioner eller udvidede tracking-funktioner.

Hvornår det ikke dækker fax-behovet:

  • Hvis modparten ikke har eller vil bruge sikker e-mail.
  • Hvis du skal kunne dokumentere levering på en måde, som en specifik branche- eller domstolspraksis ikke accepterer som ligestillet med fax (i enkelte udenlandske sammenhænge).

Sikker e-mail handler også om opsætning, kryptering og politikker, så det bør tænkes sammen med jeres øvrige arbejde med sikkerhed, privatliv og backup.

Digital signatur og e-sign-løsninger (inkl. MitID Erhverv)

Hvad det er: Elektroniske signaturer, som knytter en person eller virksomhed til et dokument på en juridisk bindende måde. I Danmark er MitID Erhverv en central brik, men der findes også andre EU-kompatible e-sign-tjenester.

Hvornår det er egnet:

  • Når dit primære behov er underskrift og juridisk gyldighed, ikke selve transportkanalen.
  • Når du vil have tydelig logning af, hvem der har underskrevet hvad og hvornår.

Hvornår det ikke erstatter fax alene:

  • Hvis modparten stadig er bundet til fax for selve indsendelsen (for eksempel udenlandsk myndighed).
  • Hvis I ikke samtidig får en sikker måde at udveksle selve dokumenterne på.

Digital Post (e-Boks / Virk.dk)

Hvad det er: Den officielle kanal for digital kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder i Danmark. For mange relationer er den obligatorisk.

Hvornår det er egnet:

  • Når du sender dokumenter til eller modtager dokumenter fra myndigheder.
  • Når du skal kunne dokumentere, at noget er afsendt og gjort tilgængeligt for modtageren.

Hvornår det ikke dækker fax-behovet:

  • I ren B2B-kommunikation mellem private virksomheder, der ikke bruger Digital Post til formålet.
  • Ved internationale relationer, hvor modparten ikke har adgang til dansk Digital Post.

Dokumentportaler og kunde-/sagsportaler

Hvad det er: Webbaserede portaler, hvor kunder, samarbejdspartnere eller borgere logger ind og upload’er eller henter dokumenter. Det kan være et CRM, et sagsbehandlingssystem eller en dedikeret portal.

Hvornår det er egnet:

  • Når du har løbende dokumentudveksling med de samme parter.
  • Når du vil have én samlet indgang, hvor alt er logget, og hvor data ligger direkte i virksomhedens systemer.

Hvornår det ikke er nok:

  • Hvis du ofte har engangskontakter, der ikke kan eller vil oprette sig i en portal.
  • Hvis jeres samarbejdspartnere er bundet op på fax og ikke ønsker at bruge portal.

EDI og andre faste integrationsflows

Hvad det er: Elektronisk dataudveksling mellem systemer, typisk til faste formater som fakturaer, ordrer, leveringssedler osv. Her sender og modtager systemerne direkte data til hinanden uden manuel håndtering.

Hvornår det er egnet:

  • Når du har stor volumen af standardiserede dokumenter (f.eks. ordrer eller fakturaer) med de samme partnere.
  • Når du vil minimere manuel håndtering og fejl.

Hvornår det ikke kan erstatte fax alene:

  • Ved frie tekstdokumenter, juridiske notater, lægeerklæringer osv., der ikke passer ind i standardformater.
  • Hvis du kun har lejlighedsvis kontakt med modparten og ikke kan forsvare investeringen i integration.

Hvis du ser på helheden, er online fax mest logisk, når du er låst til fax-numre udefra. I alle andre tilfælde er det ofte bedre at tænke i moderne, integrerede kommunikationsløsninger sammen med jeres øvrige cloud, VoIP og Teams-telefoni, så dokumenter og kommunikation ikke lever i hver sin silo.

Hvornår giver online fax stadig mening – og hvornår bør man vælge noget andet?

Hvis du sidder og overvejer, om online fax er “den nemme vej” væk fra faxmaskinen, kan du bruge denne logik:

Online fax er typisk det rigtige valg, hvis:

  • en eller flere vigtige samarbejdspartnere kun accepterer fax
  • I allerede har et faxnummer, som står i kontrakter, blanketter eller på hjemmesider, og I vil undgå at ændre det her og nu
  • I vil nedlægge analoge linjer og fysiske maskiner, men stadig kunne modtage/sende fax i en overgangsperiode
  • fax indgår i automatiske workflows (f.eks. scanning til systemer), og det praktisk set er lettest at erstatte maskinen med en digital service 1:1

Online fax er sjældent det bedste valg, hvis:

  • dit primære behov er underskrifter og godkendelser. Her er e-signatur typisk bedre egnet og mere fremtidssikker.
  • du kommunikerer med myndigheder i Danmark. Her er Digital Post normalt den rigtige kanal.
  • du vil have løbende, tovejskommunikation med kunder eller partnere, hvor dokumenter, beskeder og opgaver hænger sammen. Her er portaler, CRM eller fælles systemer bedre.
  • du ønsker at automatisere standarddokumenter som ordrer og fakturaer. Her er EDI eller andre integrationsflows langt mere robuste end fax.

En praktisk tilgang er at spørge: “Hvis vi alligevel skal bruge kræfter på at ændre noget, giver det så mening at bruge dem på online fax – eller på at gå direkte til en mere moderne løsning?” For mange danske virksomheder vil svaret være det sidste.

Sådan kan en virksomhed udfase traditionel fax i praksis

Hvis I stadig har en eller flere faxmaskiner i drift, men gerne vil væk fra dem, handler det om at få styr på processen – ikke kun teknikken.

1. Kortlæg, hvad fax faktisk bruges til

Start med at finde ud af, hvor og hvordan fax bliver brugt i dag:

  • Hvilke typer dokumenter sendes og modtages?
  • Hvilke afdelinger bruger fax?
  • Hvem er modtagerne og afsenderne (kunde, myndighed, leverandør, klinik osv.)?
  • Er der regler eller kontrakter, der nævner fax direkte?

2. Vurder krav og risici pr. use case

For hver type fax-flow bør du afklare:

  • Hvilke data indeholder dokumenterne (persondata, følsomme oplysninger, finansielle data)?
  • Er der særlige lov- eller branchekrav?
  • Hvilket bevis for levering eller underskrift har I brug for?

3. Vælg det rigtige alternativ for hver type fax

Det er sjældent én løsning, der erstatter al fax:

  • Får I fax fra en udenlandsk partner, der ikke vil ændre sig? Overvej online fax til netop den relation.
  • Sender I kontrakter til underskrift? Gå efter e-signatur.
  • Sender I dokumenter til danske myndigheder? Flyt til Digital Post.
  • Sender I standarddokumenter i stor volumen til faste partnere? Undersøg integration/EDI.

4. Planlæg teknisk implementering og adgang

Uanset hvilken løsning du vælger, skal du have styr på:

  • Adgangskontrol – Hvem må sende og modtage? Hvilke rettigheder har de?
  • Logning – Kan du dokumentere, hvem der har sendt/åbnet hvad og hvornår?
  • Bevaringspolitik – Hvor længe bliver dokumenter gemt, og hvor? Passer det til jeres øvrige arkiver og bogføringskrav?

Her giver det mening at tænke sammen med jeres øvrige IT, telefoni og systemer, så fax-afløserne ikke bliver endnu en isoleret ø, men indgår i jeres samlede løsning. Mange af de samme overvejelser går igen, når virksomheder skifter telefoni- og cloudløsninger, som du måske kender fra guides om guides, tips og fejlfinding til andre systemskift.

5. Informer og juster modparter

Hvis I ændrer kanal, skal jeres samarbejdspartnere vide det:

  • Opdater faxnummer/kanal i kontrakter, brevfod og på hjemmesiden.
  • Informer faste modtagere (klinikker, partnere, kunder) om, hvordan de kontakter jer fremover.
  • Lav eventuelt en overgangsperiode, hvor fax stadig virker, mens I gradvist skubber folk over på det nye.

6. Kør en test- og tilpasningsfase

Før I slukker for den sidste faxmaskine, bør I teste:

  • Virker den nye løsning i alle de identificerede flows?
  • Får brugerne (internt og eksternt) svar og kvitteringer, som de skal?
  • Er der huller i logning, arkivering eller adgang, der skal lappes?

Med en struktureret tilgang bliver udfasning af fax en kontrolleret driftsopgave i stedet for et panikprojekt.

Typiske faldgruber ved både fax og digital fax

Uanset om du bliver på klassisk fax eller går til online fax, er der nogle klassiske fejl, som går igen i researchen.

1. Fejllevering til forkert faxnummer

En enkelt tastefejl kan sende persondata eller fortrolige dokumenter til en helt anden virksomhed. Det er en oplagt databrudsrisiko, som ofte er undervurderet. Overvej:

  • fastlagte modtagerlister i systemet i stedet for fritekst
  • dobbelttjek af nummer ved særligt følsomme dokumenter

2. Usikre fysiske faxmiljøer

En faxmaskine i et åbent kontorlandskab betyder, at papirer kan ligge fremme. Det går direkte imod princippet om mindst mulige adgang til data. Selv online fax kan ende som print på en fælles printer uden kontrol.

3. Manglende databehandleraftale

Bruger du en ekstern fax- eller online fax-udbyder til at sende eller modtage persondata, er udbyderen typisk databehandler. Manglende eller mangelfuld databehandleraftale er en klassisk faldgrube.

4. Tredjelandsoverførsel uden overblik

Nogle online fax-tjenester hostes uden for EU/EØS, eller bruger infrastruktur i flere lande. Hvis persondata forlader EU/EØS, skal der være lovligt grundlag (for eksempel standardkontraktbestemmelser), og du skal kunne dokumentere det. Mange overser dette, fordi “det er jo bare fax”.

5. Skjulte omkostninger pr. side

Pay-per-page-modeller kan se billige ud, men blive dyre ved høj volumen. Med de internationale priseksempler fra researchen (omkring 3,5-7 kr. pr. side som groft estimat) kan det hurtigt løbe op, hvis fax indgår i mange arbejdsrutiner. Traditionel fax har også skjulte omkostninger i form af linjeleje, vedligehold og print.

6. Manglende integration til telefoni og IT

Hvis online fax står helt for sig selv, risikerer du:

  • dobbelthåndtering af dokumenter (download, upload, manuel arkivering)
  • manglende overblik over, hvor data faktisk ligger
  • løsninger, der ikke spiller sammen med jeres øvrige telefoni- eller cloudplatforme

Det er samme type udfordringer, man ofte ser, når virksomheder lidt for hurtigt kobler nye kommunikationskanaler på uden at tænke helheden igennem – præcis som når nogen antager, at Teams alene kan erstatte alt, uden at se på integrationer og processer.

Konklusion: Fax er ikke død, men for de fleste danske virksomheder er det sjældent førstevalg

Fax lever videre i 2026, men mest som nicheteknologi og ofte i forklædning som online fax. Globalt er der stadig et betydeligt marked, og i visse brancher og lande er fax stadig en indgroet del af arbejdsgange og compliance.

I dansk sammenhæng giver det derimod sjældent mening at satse på fax som standardkanal. For langt de fleste virksomheder vil det være mere fremtidssikkert at kombinere sikre e-mails, e-signatur, Digital Post, portaler og systemintegrationer – og kun bruge online fax som nødvendig bro til de få samarbejdspartnere, der stadig kræver fax.

Den vigtigste opgave er ikke at vælge “rigtig fax-løsning”, men at matche hver konkret use case med den enkleste, sikreste digitale kanal, der faktisk understøtter jeres forretning på den lange bane.

Det kan være tilfældet, men det afhænger af kontekst og dokumenttype. En elektronisk leveringskvittering fra en pålidelig online-fax kan fungere som bevis, men i mange situationer er en kvalificeret e-signatur eller specifik sektorpraksis et stærkere bevisgrundlag. Tjek altid branchekrav og eventuelle domstolspraksisser, før du erstatter fax med andre metoder.
Start med at kortlægge hvilke processer og eksterne parter der stadig kræver fax, og lav en prioriteret plan for alternativer. Implementer alternativer i små pilots, kør parallel drift i en overgangsperiode, opdater procedurer og uddan medarbejdere, og sørg for integration/arkivering så historik bevares. Hav en klar plan for undtagelser, hvor fax fastholdes midlertidigt.
Se fax-trafik som persondata: brug krypterede forbindelser, hosting i EU/EEA hvis muligt, adgangsstyring, revisionslog og en databehandleraftale med leverandøren. Fastlæg retention-politikker og procedurer for håndtering af fejltransmissioner, og test regelmæssigt at løsningen opfylder jeres GDPR- og sikkerhedskrav.
Klassisk fax indebærer omkostninger til telefonlinjer, hardware, forbrugsmaterialer og manuelle processer, mens online-fax typisk er abonnementsbaseret med variable sidepriser og integrationsgebyrer. Moderne alternativer som sikre portaler og e-signatur har højere etableringsomkostninger, men lavere løbende omkostninger og større effektivitet, så vurder TCO over 2-3 år og medregn compliance-risiko og partnerkrav.

Nikolaj Blom

hverdagstekno-nørd med kærlighed til telefoner

Nikolaj Blom er Telefonxpertens hverdagstekno-nørd, der elsker at gøre telefoner og telefonsystemer til at forstå uden teknisk volapyk. På Telefonxperten deler han konkrete erfaringer, tips og genkendelige scenarier fra både privat og erhverv, så du kan få mere ud af din mobil og din telefoni – uden at skulle være nørd selv.

19 articles

Jeg elsker, når nogen opdager, at deres telefon faktisk kan gøre deres hverdag nemmere – ikke mere kompliceret. Hvis jeg kan få bare én person til at slippe for irriterende opkald der forsvinder, eller et alt for dyrt abonnement, så er det en god dag.
— Nikolaj Blom