Forvalgsnumre i Danmark: hvad betyder 70, 71, 72, 80 og 90 – og hvad koster det at ringe?
Hvad er et forvalgsnummer – og er det det samme som en landekode?
Hvis du har siddet med et nummer som starter med 70 eller 90 og tænkt: “Er det her dyrt?”, er du langt fra den eneste. Forvirringen bliver ikke mindre af, at mange blander danske forvalgsnumre sammen med internationale landekoder.
Et forvalgsnummer i denne sammenhæng er de første cifre i et dansk telefonnummer, som fortæller noget om typen af nummer. Typiske eksempler er 70-, 80- og 90-numre.
En landekode er noget helt andet. Det er de cifre, der står foran selve telefonnummeret, når du ringer til eller fra udlandet, fx:
- +45 for Danmark
- +1 for USA og Canada
- +90 for Tyrkiet
Det er derfor, du kan se både +90 (Tyrkiet, landekode) og 90 xx xx xx (dansk betalingsnummer) – men de har ikke noget med hinanden at gøre.
I denne artikel holder vi os til danske nummerområder som 70, 71, 72, 80 og 90 og forklarer:
- hvad de hver især bruges til
- hvad de typisk koster at ringe til
- hvilke regler der gælder, især for 90-numre
Landekoder, udlandspriser og komplette lister over internationale telefonkoder tager vi på andre sider, så vi ikke roder det hele sammen.
Kort overblik: hvad betyder 70, 71, 72, 80 og 90?
Her er den korte version, hvis du bare vil have et overblik først.
| Forvalg | Typisk betydning | Pris-billede (fra DK) |
|---|---|---|
| 70 | Overgeografiske erhvervs- og servicenumre (kundeservice, hotlines osv.) | Ofte som almindelig fastnettakst. Kan være inkluderet i fri tale, men er det ikke altid. |
| 71 | Almindelige danske numre (ikke sær-/betalingsnumre) | Takseres normalt som andre indlandsopkald og er ofte med i fri tale. |
| 72 | Almindelige danske numre, typisk brugt til fastnettelefoni/IP-telefoni | Som andre almindelige danske numre – typisk inkluderet i fri tale. |
| 80 | Gratisnumre (toll-free) til fx kundeservice og kampagner | Typisk 0 kr./min og 0 kr. i opkaldsafgift fra Danmark. |
| 90 | Betalingsnumre / overtakserede tjenester (afstemninger, donationer osv.) | Stor variation. Kan koste fra få øre til op mod 150 kr./min eller pr. opkald. |
Det vigtige at huske er, at nummerområdet siger noget om typen af nummer, men ikke altid den præcise pris. Prisen afhænger af:
- hvilket teleselskab du har
- hvilket abonnement og om du har fri tale
- det konkrete nummer (især inden for 90-serien)
Derfor bruger vi ord som “typisk” og “eksempelvis” i prisforklaringerne. De konkrete takster skal du altid tjekke i dit eget selskabs prisliste.
70-numre: hvad de bruges til, og hvad det typisk koster at ringe
70-numre er det, man kalder overgeografiske numre. De er ikke bundet til en bestemt landsdel som de gamle bynumre var, og derfor er de populære hos virksomheder.
Du møder typisk 70-numre som:
- kundeservice og support
- booking og bestilling
- hotlines og servicecentre
- fællesnumre til organisationer og virksomheder
De er altså ikke i sig selv “betalingsnumre” på samme måde som 90-numre, selv om mange instinktivt bliver lidt mistænksomme, når de ser 70 foran et nummer.
Hvad koster det typisk at ringe til et 70-nummer?
Priserne varierer mellem udbydere, men researchen viser nogle fælles mønstre:
- Norlys angiver fx fastnetopkald til 70-numre til 0,25 kr./min + 0,25 kr. i opkaldsafgift (eksempel).
- DKTV beskriver 70-numre som almindelig fastnettakst og ikke som en særskilt “særtaksering”, dog ikke nødvendigvis inkluderet i fri fastnet.
- Telenor skriver, at opkald til almindelig fastnettakst er inkluderet, hvis du har et abonnement med inkluderet tale. Her vil 70-numre typisk følge med, hvis de takseres som almindelig fastnet hos dem.
Oversat til almindeligt dansk: 70-numre er som regel ikke chock-dyre, men du kan ikke automatisk gå ud fra, at de er gratis, bare fordi du har fri tale.
Det er især relevant for virksomheder med mange kundekald. Hvis jeres kundeservice ligger på et 70-nummer, kan det være værd at forstå, hvordan telefoniøkonomi i virksomheden hænger sammen, så hverken kunder eller I selv får ubehagelige overraskelser.
71- og 72-numre: er det specialnumre eller almindelige danske numre?
Her er et område, hvor mange søger – og hvor konkurrenternes sider er ret tynde.
Ud fra nummervejledningen og de tilgængelige priseksempler peger alt på, at 71- og 72-numre i Danmark normalt behandles som almindelige numre og ikke som specialnumre på linje med 70, 80 og 90.
Det betyder i praksis:
- De optræder typisk som almindelige danske telefonnumre, ofte til IP-telefoni eller nyere fastnetløsninger.
- De er ikke gratisnumre (som 80) og ikke betalingsnumre (som 90).
- Prisen for at ringe til dem følger normalt din standardtakst for indlandsopkald.
- Har du fri tale, vil opkald til 71- og 72-numre typisk være inkluderet på samme måde som opkald til andre almindelige numre.
Der er dog mindre dokumentation i de åbne prislister specifikt om 71/72 end om 70/80/90. Så det mest præcise man kan sige er: alt taler for, at 71/72 er “helt almindelige numre”, men vil du være helt sikker på en specifik takst, skal du stadig tjekke din udbyders prisliste.
80-numre: hvorfor de normalt er gratis
80-numre er de “rare” numre i nummerplanen: De er designet som gratisnumre for den, der ringer fra Danmark.
De bruges ofte til:
- kundeservice og support, hvor virksomheden selv betaler for opkaldet
- kampagner, fx “ring gratis og få et tilbud”
- informationslinjer, hvor man bevidst vil fjerne prishæmningen
Researchen er meget konsekvent her:
- 3 oplyser 80-numre som 0 kr./min og 0 kr. i opkaldsafgift.
- Telenor beskriver dem også som gratis.
- Norlys angiver ligeledes 80-numre til 0 kr./min og 0 kr. i opkaldsafgift.
Der er dog en vigtig detalje: “Gratis” gælder typisk, når du ringer fra Danmark. Ringer du fra udlandet, eller hvis du bruger særlige løsninger, kan der gælde andre regler. Det er en nuance, flere teleselskaber (bl.a. 3) gør opmærksom på.
Men ringer du fra en almindelig dansk mobil eller fastnet i Danmark, er 80-numre i praksis det mest entydigt gratis nummerområde i dag.
90-numre: betalingsnumre med særlige regler og store prisforskelle
90-numre er der, hvor det for alvor kan gøre ondt på regningen, hvis du ikke ved, hvad du ringer til.
Digitaliseringsstyrelsen beskriver dem som regulerede betalingsnumre, som bruges til tjenester, hvor du både betaler for opkaldet og for selve tjenesten bag nummeret.
Typiske eksempler på 90-tjenester er:
- afstemninger i tv-programmer
- konkurrencer og quizzer
- donationer til indsamlinger
- informations- og rådgivningstjenester
- mødetelefoner og “chat”-tjenester
Prisniveauer: fra få øre til meget dyre minutter
Her er det vigtige: priserne på 90-numre varierer vildt, både mellem selskaber og mellem forskellige 90-serier. Nogle eksempler fra researchen:
- 3 angiver 90-numre i intervallet 1-150 kr./min afhængigt af det konkrete nummer.
- Norlys har detaljerede intervaller, fx:
- 901-numre op til ca. 4,50 kr./min.
- 905-numre med opkaldsafgift op til 150 kr. for visse indsamlingsnumre.
- 9090-numre til ca. 5,00 kr./min + 0,25 kr. i opkaldsafgift.
- 9092-numre op til ca. 4,80 kr./min + 0,25 kr. i opkaldsafgift.
- Telenor viser fx intervaller for 901-, 905- og 909-numre på ca. 0,25 kr. i opkaldsafgift + 1,00-5,50 kr. ekstra pr. minut, alt efter præcis nummerinterval.
- DKTV nævner mødetelefonen 90 90 90 90 til omkring 0,225 kr./min som eksempel på et forholdsvis billigt 90-nummer.
Det her er vigtige eksempler, men de er ikke universelle sandheder. De gælder de konkrete selskaber og deres aktuelle prisark. Andre selskaber kan ligge højere eller lavere.
Minutpris, opkaldsafgift og maksimumsbeløb
Et andet problem ved 90-numre er, at du ikke bare skal se på én pris.
Et 90-opkald kan bestå af:
- Minutpris (fx 5 kr./min)
- Opkaldsafgift (fx 0,25 kr. pr. opkald eller op til 150 kr. på bestemte indsamlingsnumre)
- Maksimumsbeløb pr. opkald eller pr. døgn, afhængigt af tjenesten og reguleringen
Derudover understreger 3 (og flere andre), at opkald til sær- og servicenumre ikke er en del af din almindelige taletid. Har du fri tale, gælder den altså typisk ikke for 90-numre.
Derfor er tommelfingerreglen:
- ring kun til 90-numre, når du ved, hvad tjenesten er
- lyt efter prisoplysningen i starten af opkaldet
- afslut opkaldet, hvis prisoplysningen lyder forkert eller alt for høj
Især hvis du har børn eller unge i husstanden (eller firma-telefoner ude hos mange medarbejdere), kan det være en god idé at holde øje med forbruget og fx bruge værktøjer til forbrugskontrol og regning.
Hvad koster det i praksis at ringe – og hvorfor varierer priserne?
Hvis vi samler billedet på tværs af nummergrupper og selskaber, ser det sådan her ud:
- 80-numre er de mest entydige: I de gennemgåede prislister fra 3, Telenor og Norlys er de gratis (0 kr./min og 0 kr. i opkaldsafgift) fra Danmark.
- 70-numre ligger typisk omkring almindelig fastnettakst, altså i den relativt billige ende, men de er ikke
inkluderet i fri tale hos alle udbydere. - 71- og 72-numre ligner i praksis almindelige danske numre, og opkald til dem følger normalt dine almindelige indlandstakster og fri tale, hvis du har det.
- 90-numre er den vilde vest: her er alt fra lave satser til meget høje takster, både i minutpris og opkaldsafgift.
En vigtig pointe er, at teleselskabernes hjælpesider og PDF’er primært viser deres egne takster. De er gode som eksempler, men du kan ikke direkte overføre en pris fra Norlys til et abonnement hos 3 eller omvendt.
Derudover ser vi forskelle som:
- Nogle selskaber beskriver flere typer opkald som inkluderet i fri tale.
- Andre er mere eksplicitte om, at service- og særnumre altid faktureres uden for talepakken.
Det er en af grundene til, at det altid kan betale sig at skimme dit eget abonnement igennem eller tjekke kategorien om abonnement, dækning og økonomi, hvis du vil optimere din samlet telefoniregning.
Regler og dine rettigheder, når du ringer til specialnumre
De mest tekniske kilder er Teleloven og Digitaliseringsstyrelsens vejledninger, men vi kan trække de vigtigste pointer ud i almindeligt dansk.
For mange specialnumre, især 90-numre, gælder der regler om, at:
- du betaler både for opkaldet og for den bagvedliggende tjeneste
- der skal gives klar prisinformation, typisk i starten af opkaldet
- der findes maksimale takster, som teleselskaberne skal holde sig inden for, og som fremgår af deres prisoversigter (fx op til 150 kr. for visse 905-numre)
Teleloven § 21 og Digitaliseringsstyrelsens beskrivelser af 90-numre ligger som det juridiske fundament under de kommercielle vilkår, du kan se hos teleselskaberne.
Hvis du alligevel får en regning, der ser helt forkert ud på grund af opkald til specialnumre, er den mest fornuftige rækkefølge:
- Start hos dit teleselskab og bed om en forklaring og specificeret oversigt.
- Hvis du ikke er enig i deres forklaring, kan du overveje at gå videre med en formel klage via de relevante klagenævn og myndigheder.
For virksomheder kan det også være værd at tage et kig på generelle regler og praksis omkring branche-regler og forbrugerrettigheder, så man har styr på både egne numre og den information, man giver kunderne.
Sådan tjekker du et nummers type og pris, før du ringer
Du kan spare dig selv for en del usikkerhed (og potentielt en grim regning) ved at have en lille rutine, før du ringer til ukendte numre.
1. Kig på de første cifre
- Starter nummeret med 80? Så er det typisk et gratisnummer (fra Danmark).
- Starter det med 90? Så er det et betalingsnummer – her skal alarmklokkerne tændes, indtil du har styr på prisen.
- Starter det med 70? Så er det et erhvervs- eller servicenumre på overgeografisk plan, som ofte takseres som fastnet.
- Starter det med 71 eller 72? Så er det som udgangspunkt et almindeligt dansk nummer.
2. Slå dit teleselskabs prisliste op
De fleste udbydere har en side med “særnumre”, “servicenumre” eller “tjenester via 90-numre”, hvor du kan se:
- hvad de forskellige nummerintervaller (fx 901, 905, 9090) koster
- om prisen består af både opkaldsafgift og minutpris
- om visse opkald er gratis eller inkluderet i fri tale
Har du mistanke om, at bestemte opkald driver regningen unødigt op, kan det være værd at kombinere med råd om forbrugskontrol på mobilregningen.
3. Vær ekstra opmærksom ved 90-numre
Hvis du vælger at ringe til et 90-nummer:
- lyt efter prisoplysningen i starten af opkaldet
- læg på, hvis prisen ikke stemmer med dine forventninger
- ring ikke tilbage “for en sikkerheds skyld”, hvis du har et ubesvaret 90-opkald, du ikke kender – find hellere information om nummeret først
Hvis du ofte bliver ringet op fra ukendte numre generelt, kan du også have glæde af at lære forskel på legitime opkald og rene spamforsøg, fx via guiden om spamopkald på iPhone og Android.
Kort opsummering: huskeliste til forvalgsnumre
Som en lille tjekliste, du kan gemme i baghovedet:
- 70: Erhvervs- og servicenumre. Typisk fastnettakst. Kan være med i fri tale, men ikke altid.
- 71/72: Almindelige danske numre. Fungerer normalt som andre indlandsopkald og er ofte inkluderet i fri tale.
- 80: Gratisnumre fra Danmark. 0 kr./min og 0 kr. i opkaldsafgift hos de gennemgåede selskaber.
- 90: Betalingsnumre. Stor prisvariation og særlige regler. Tjek altid pris og lyt til prisoplysningen.
- +45, +1, +90 osv.: Landekoder, som ikke har noget med de danske forvalgsnumre 70, 80 og 90 at gøre.
Er du i tvivl om prisen, er rækkefølgen altid: se på forvalget, tjek dit teleselskabs prisliste, og vær ekstra forsigtig med 90-numre.


Relaterede indlæg
Tilkoblet Abonnement, dækning og økonomi, Branche, regler og forbrugerrettigheder