Hvordan du stopper med at købe den forkerte powerbank hver gang

Jeg har selv stået i Elgiganten en fredag eftermiddag med et barn, der var ved at løbe tør for batteri, en kæreste der gerne ville hjem, og en ekspedient, der pegede på den største powerbank på hylden: “Den her, 30.000 mAh, så er du dækket”. Jeg købte den selvfølgelig. Og blev så fornærmet over, hvor langsomt den opladede min iPhone, at jeg nærmest tog det personligt.

Det var først senere, da jeg begyndte at nørde tal og standarder, at det gik op for mig, hvor klassisk en fejl det er at stirre sig blind på mAh og ignorere alt det andet: watt, Wh, PD, PPS og det stakkels kabel, der tit er den egentlige flaskehals.

Hvis du også har en skuffe med powerbanks, du ikke helt stoler på, så er du ikke alene. Lad os få dem gjort brugbare igen og få styr på, hvad du skal kigge efter næste gang.

Hvordan kapacitet faktisk hænger sammen – mAh, Wh og hvad du reelt får ud af det

De fleste powerbanks skilter stort med mAh. 10.000 mAh, 20.000 mAh, 30.000 mAh. Det lyder stort og trygt, men problemet er, at de tal siger meget lidt om, hvor meget strøm du faktisk får ind i din iPhone eller Android til sidst.

mAh fortæller i sig selv kun, hvor meget strøm batteriet kan levere ved sin egen spænding. Inde i powerbanken ligger typisk celler omkring 3,6-3,7 volt. Din telefon lader ved omkring 5-9 volt (og endnu højere ved hurtigopladning). Når spændingen ændrer sig, skal vi kigge på Wh i stedet for mAh, hvis vi vil sammenligne æbler med æbler.

Wh betyder watt-timer. Det er i virkeligheden bare “energi-indholdet” i batteriet. Og her begynder vi at nærme os noget, du kan bruge til noget. Mange producenter skriver Wh på bagsiden med småt, ofte som 37 Wh eller 74 Wh. Hvis ikke, kan du nogenlunde regne det ud ved at tage mAh og gange med 3,7 og dele med 1000. 10.000 mAh giver cirka 37 Wh. 20.000 mAh giver cirka 74 Wh.

Så kommer næste virkeligheds-check: der går altid noget tabt. Elektronik inde i powerbanken bliver varm, kablet har modstand, og din telefon er heller ikke perfekt effektiv. Jeg plejer groft at sige, at du realistisk får 65-75 procent af de Wh, der står på powerbanken, ind i din telefon. Resten bliver til varme og tab i systemet.

Hvis vi tager en iPhone 15, så ligger batteriet omkring 12-13 Wh. En 10.000 mAh powerbank på cirka 37 Wh giver dig altså typisk to fulde opladninger, måske 2,5, hvis du ikke starter på helt 0 procent hver gang. En 20.000 mAh powerbank omkring 74 Wh giver dig nærmere 4-5 opladninger.

På Android-siden med en nyere Samsung Galaxy S-serie ligger vi nogenlunde i samme boldgade. En Galaxy S24 har også omkring 15 Wh at gøre godt med. Igen: 10.000 mAh bliver til cirka 2 opladninger, 20.000 mAh til cirka 4 opladninger i hverdagssprog, hvis du ikke lader den helt ned til 0 hver gang.

Pointen er, at hvis du kun kigger på mAh, bliver du let skuffet. Kig efter Wh, og regn så baglæns på, hvor mange gange du egentlig har brug for at kunne fylde telefonen op, før du igen har adgang til en almindelig oplader. For langt de fleste rejsende lander det på enten 10.000 eller 20.000 mAh, med mindre du er typen, der har både tablet, headset og en ekstra arbejdstelefon med i tasken hver dag.

Hvordan watt, PD og PPS styrer hastigheden – og hvorfor din Samsung kan blive kræsen

Når kapaciteten er på plads, er næste spørgsmål: hvor hurtigt? Det nytter ikke meget, at du har strøm til fem opladninger, hvis din telefon står og sipper strøm som en gammel langsom oplader, mens du skal ud af døren.

Her kommer watt ind i billedet. Watt er i den enkle verden bare volt gange ampere. For dig handler det om, hvor meget “fart” powerbanken kan levere. En klassisk gammel USB-A udgang på 5 V og 2 A giver 10 W. Det er fint til natten, men det føles langsomt, hvis du lige skal have 60 procent, inden du hopper på et tog.

Til iPhone vil jeg som minimum gå efter en powerbank, der tydeligt skriver 20 W PD (eller mere) på USB-C porten. PD står for Power Delivery. Det er en åben standard, som Apple har taget til sig, og som de fleste nyere iPhones bruger til hurtigopladning, både med deres egne opladere og tredjeparts-løsninger. En iPhone 15 oplader typisk hurtigst omkring 20-27 W, og derover får du ikke meget ekstra udbytte i praksis.

På Android-siden er PD også vigtig, men her kommer en ekstra spiller på banen: PPS. Især Samsung kører hårdt på PPS i deres Super Fast Charging. PPS står for Programmable Power Supply og er en videreudvikling af PD, hvor opladeren kan justere volt og ampere i mindre trin, så telefonen får præcis det den vil have undervejs i opladningen. Det lyder nørdet, men i praksis betyder det, at din Galaxy kan lade markant hurtigere, hvis powerbanken understøtter PPS, end hvis den “kun” har almindelig PD.

Har du en nyere Samsung Galaxy S-model, Note eller nogle af de nyere A-modeller, vil du ofte se “Super Fast Charging” i beskrivelsen. For at du får den fulde hastighed, skal din powerbank ikke bare kunne levere 25 W eller 45 W, den skal også have PPS skrevet i specifikationerne. Står der kun PD, får du stadig hurtig opladning, men ikke nødvendigvis den tophastighed, din telefon egentlig kunne klare.

Det er her, mange Android-brugere rammer muren. De køber en powerbank, der siger 30 W PD, og undrer sig over, at deres Samsung ikke viser “Super Fast Charging 2.0”, eller at den ikke lader så hurtigt som med Samsungs egen vægoplader. Problemet er sjældent telefonen, men manglende PPS-støtte i powerbanken.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan USB C, PD og PPS spiller sammen mere generelt, har jeg skrevet en længere gennemgang i artiklen om hvad du skal tjekke, før du køber USB C oplader og kabel. Pointen er den samme her: du skal matche standarder, ikke bare jagte højeste watt-tal.

Hvordan kablet og portene kan ødelægge en ellers god powerbank

Du kan have verdens bedste powerbank på papiret, men hvis du parer den med et tilfældigt kabel fra køkkenskuffen, får du nogle gange ydeevnen fra en ti år gammel oplader. Det er lidt som at købe en ny elbil og så insistere på kun at oplade gennem en forlængerledning fra 90’erne.

På de fleste powerbanks i dag møder du en kombination af USB-A porte og én eller flere USB-C porte. Grundreglen er: brug USB-C til hurtigopladning, og særligt hvis du vil have PD eller PPS. USB-A kan godt levere fine watt-tal, men mange af de hurtige standarder er designet til at køre over USB-C. Hvis din iPhone eller Android har USB-C i bunden, så gå efter USB-C til USB-C, når du oplader fra powerbanken.

Kablet i sig selv har også specifikationer, selv om de sjældent står tydeligt. Ældre eller helt billige kabler kan være begrænset til 2-3 A, og nogle understøtter slet ikke højere PD-profiler. Resultatet er, at din telefon og powerbank bliver enige om en lavere fællesnævner, og så sidder du igen og glor på en langsom opladning, selv om både telefon og powerbank egentlig kunne mere.

Mit eget trick er at have 1-2 “gode” kabler, som jeg ved kan håndtere mindst 60 W, og så bruger jeg konsekvent dem til alt, der har med hurtigopladning at gøre. De gamle kabler får lov at leve videre til tastatur, mus og lidt hyggeopladning af et headset. Det giver også mindre rod i tasken. Hvis du i forvejen har været forbi kategorien oplader og powerbanks, har du sikkert allerede opdaget, hvor forskelligt udstyr kan spille sammen i virkeligheden.

En anden lille detalje er, hvor mange porte der er aktive samtidig. Mange powerbanks reklamerer med for eksempel 45 W på USB-C, men kun hvis du bruger den port alene. Hvis du også sætter en ekstra telefon eller et headset i USB-A samtidig, fordeles effekten mellem portene, og så falder hastigheden. Det er ikke en fejl, det er bare en prioritering, powerbanken laver for ikke at overbelaste sig selv.

Hvordan 10.000 og 20.000 mAh føles i virkeligheden – med iPhone og Android eksempler

Lad os tage en hverdag, jeg kender alt for godt: togtur til København med både arbejde og familie-koordinering på mobilen. Du starter hjemmefra med 100 procent på en iPhone 15. På vej derover kører du Teams-møder, lidt Netflix og mails. Da du rammer Hovedbanegården, er du nede på 30 procent, og du ved, at du også skal hjem igen senere.

Med en 10.000 mAh powerbank med 20 W PD kan du i frokostpausen lige give telefonen et nap op til 80 procent på en god halv time, og du har stadig strøm nok tilbage til en halvanden til to opladninger mere. Det er typisk rigeligt til en arbejdsdag på farten, også selv om der ryger lidt ekstra på Instagram i toget.

Hvis du i stedet kører Android, lad os sige en Samsung Galaxy S24, og du har en powerbank med både PD og PPS op til 25 W eller 45 W, kan du ofte komme fra 20 til 70 procent på en 25-30 minutter. Her vil en 10.000 mAh igen typisk række til 2-3 gange sådan en opladning, afhængigt af hvor dybt du tømmer telefonen hver gang.

Skalerer vi op til 20.000 mAh, begynder vi at tale weekendtur eller små firmarejser. En 20.000 mAh med 30-40 W PD (og gerne PPS til Android) kan nemt holde både din egen telefon, en arbejdstelefon og måske et sæt trådløse høretelefoner i live over to rejsedage, uden at du behøver at jagte stikkontakter i lufthavnen. Til gengæld vejer den også mere og fylder mere i tasken.

For en soloselvstændig, der ofte arbejder på café eller hos kunder, plejer jeg at sige: 10.000 mAh, hvis du bare skal være tryg ved at komme hjem med strøm, 20.000 mAh, hvis din mobil i praksis er din lille kontorplads i lommen, og du også lader iPad eller en ekstra Android på den samme powerbank.

Hvis du vil nørde endnu mere batteriadfærd, særligt på Android, har jeg samlet en del erfaringer i artiklen om Android batteri der forsvinder alt for hurtigt, hvor vi kigger mere på, hvorfor batteriet drænes, før du overhovedet når til powerbank-delen.

Hvordan du spotter sund powerbank-adfærd – varme, sikkerhed og rejse med fly

En powerbank er i bund og grund et forholdsvis stort litiumbatteri pakket ind i plastik eller metal. De fleste er helt trygge at bruge, men billige modeller uden ordentlig beskyttelse kan være alt fra irriterende til decideret usikre.

Lidt lunken temperatur under opladning er normalt, både på telefonen og powerbanken. Hvis den derimod bliver så varm, at du ikke har lyst til at holde om den i længere tid, eller du kan mærke, at den nærmest er hedet op, når du tager den op af tasken, så er det et faresignal. Stop opladningen, lad den køle af, og overvej seriøst, om den overhovedet er værd at stole på.

Gode powerbanks har som regel indbygget beskyttelse mod overstrøm, overophedning og kortslutning. Det kan være svært at se på kassen, hvor godt det er lavet, men kendte mærker og produkter med tydelig dokumentation er ofte en bedre idé end den helt no-name ting, der kostede næsten ingenting. Din telefon er trods alt til en vis pris, og det samme er din taske, hvis noget skulle gå galt inde i den.

Skal du ud at flyve, kommer der et ekstra lag regler oveni. Powerbanks hører til i håndbagagen, ikke i indtjekket bagage. Grunden er simpel: hvis der sker noget med batteriet, vil flyselskabet meget hellere have, at det sker i kabinen, hvor man kan opdage og reagere, end nede i lastrummet. De fleste selskaber følger IATA’s anbefalinger: op til 100 Wh er normalt helt fint uden særlige tilladelser, 100-160 Wh kræver nogle gange forudgående godkendelse, og over 160 Wh er typisk forbudt for almindelige passagerer.

Hvis din powerbank er på 20.000 mAh, ligger den stort set altid under 100 Wh, og altså i den “helt ukomplicerede” ende. Husk bare at lægge den i håndbagagen og ikke smide den ned i en kuffert, der bliver tjekket ind. Hvis du rejser meget, kan det være værd lige at tjekke op på reglerne, lidt som vi gør, når vi skriver om roaming og rejsebrug. Reglerne ændrer sig ikke hele tiden, men det er rart at være sikker.

En sidste lille vane jeg selv har er at undgå at lade telefonen helt fra 0 til 100 via powerbank hver gang, hvis jeg kan slippe for det. Dels er det hårdere for batterierne, dels giver det ofte en masse varme. Jeg bruger typisk powerbanken til at holde mig i det komfortable område mellem 20 og 80 procent, så tager vægopladeren sig af de helt fulde opladninger, når jeg er et sted med en stikkontakt.

Hvordan du vælger én powerbank, der dækker både iPhone, Android og hverdag

Hvis du står og overvejer en ny powerbank nu, og gerne vil have én, der kan lidt af det hele uden at kræve et Excel-ark hver gang, du skal på tur, så kommer her min “no drama” måde at vælge på.

Først kigger jeg på, hvor tit og hvordan jeg er væk fra en stikkontakt. Er det primært dage med tog og møder, eller taler vi festival, camping og lange bilferier? Til hverdagsbrug for de fleste vil 10.000 eller 20.000 mAh være det bedste kompromis mellem vægt og tryghed. Alt større bliver hurtigt noget, man ikke gider slæbe rundt på i en almindelig taske.

Dernæst kigger jeg på telefonerne i familien eller i virksomheden. Har vi mest iPhones, går jeg efter en powerbank med mindst én USB-C port, der klart skriver 20 W PD eller mere, og gerne en ekstra port eller to til langsommere opladning af høretelefoner og lignende. Har vi meget Samsung eller andre Androids med hurtigopladning, vil jeg faktisk bevidst vælge en model, hvor der står både PD og PPS, så jeg ikke smider fart i skraldespanden, bare fordi powerbanken ikke kan tale samme “sprog” som telefonen.

Så tager jeg kablet alvorligt. Jeg beslutter mig for 1-2 kabler, som er mine “primære” til opladning, og sørger for, at de er USB-C til USB-C, hvis telefonerne har USB-C. Har jeg en ældre iPhone med Lightning, sørger jeg for et kort, godt Lightning-kabel kun til powerbanken, ikke en syv år gammel sag fra en skuffe, der har været med på for mange ferier.

Til sidst kigger jeg på selve designet. Lyder overfladisk, men der er forskel på en powerbank, der er glat, stor og svær at have i hånden sammen med telefonen, og en, der har en formfaktor, der rent faktisk passer til lommen eller tasken. Nogle har endda små “hylder” eller magneter til trådløs opladning, men der plejer jeg at være lidt konservativ og holde mig til kabel, især hvis jeg vil bruge hurtigopladning og undgå for meget varme.

Hvis du hellere vil have en mere overordnet indføring uden så meget nørderi, har jeg også skrevet om powerbanks i en mere “første gang, uden panik” vinkel i artiklen powerbank uden panik. Den her artikel er mere for dig, der gerne vil forstå, hvorfor nogle powerbanks bare føles hurtigere og mere til at stole på.

Min egen erfaring er, at når du først én gang har oplevet en powerbank, der matcher din telefon rigtigt på både kapacitet, watt og kabel, så gider du aldrig tilbage til de gamle “det tager en evighed”-klodser igen. Og så giver mAh-plakaterne på butikshylderne pludselig også lidt mere mening.