Da jeg begyndte at måle mobildækning som en ingeniør på 40 m²

Har du også stået med fuld dækning i hjørnet af skærmen, mens videoen hakkede som en gammel DVD?

Signalbjælker lyver oftere end du tror

De små streger oppe i hjørnet er ikke et præcist måleinstrument, det er mere en stemningsrapport. To streger hos én operatør kan være bedre end fire hos en anden. Og forskellige telefoner viser det også forskelligt.

Så hvis du overvejer at skifte selskab, fordi du “kun” har to streger derhjemme, så mangler du halvdelen af billedet. Vi skal finde ud af, om problemet er selve dækningen, eller om nettet bare er presset.

Dækning vs kapacitet – to helt forskellige problemer

Forestil dig en motorvej. Dækning er om vejen overhovedet findes ud til dit hus. Kapacitet er hvor mange spor der er, og hvor fyldte de er kl. 16 en mandag. De to ting bliver tit blandet sammen.

Dårlig dækning er når du mister opkald, har meget lave hastigheder alle tider på døgnet, og ofte ser telefonen hoppe ned på 3G eller 4G selv om der er 5G i området. Dårlig kapacitet er når alt kører fint om formiddagen, men dør fuldstændigt mellem 19 og 22 fordi hele nabolaget streamer.

Pointen: Du kan godt have “fuld dækning” og stadig en elendig oplevelse, hvis kapaciteten er sprængt. Og det opdager du kun ved at teste klogt.

Dit test-setup – samme telefon, samme steder, forskellige tidspunkter

Hvis du skal teste ordentligt, skal du skære støjen fra. Brug den samme telefon hele vejen. Lad være med at sammenligne din gamle Android med din nye iPhone, det siger næsten mere om telefonerne end om nettet.

Vælg 3-5 faste steder hvor du typisk bruger telefonen: sofaen, soveværelset, køkkenet, hjemmekontoret. Skriv dem kort ned. Vi laver vores egen lille “målerute”.

Test sådan her: en gang morgen/formiddag, en gang sidst på eftermiddagen og en gang om aftenen i myldretiden. Gerne over 2 dage. Så begynder mønstrene at dukke op i stedet for tilfældige udsving.

Mål to ting – hastighed og signalstyrke

De fleste kender hastighedstest. Det fortæller dig, hvor meget data du faktisk får igennem på det tidspunkt. Men hastighed siger mindre om, hvor god selve radiodækningen er. Til det skal vi kigge på signalmålingerne.

Du skal altså både køre en hastighedstest og kigge på signaldata. Hastigheden viser, hvor meget der slipper igennem. Signalet viser, hvor “tyk” forbindelsen i luften er.

Hvis du er typen der godt kan lide nørdede detaljer, så er det her, vi skal snakke RSRP, RSRQ og SINR. Hvis du allerede fik lidt sved på panden, så bare rolig, vi tager det på menneskesprog lige om lidt.

Hastighedstest – sådan gør du det nogenlunde rigtigt

Brug en anerkendt app, fx Speedtest by Ookla eller lignende. Det vigtigste er, at du bruger den samme app hver gang. Test både download og upload.

Lav mindst to målinger hvert sted lige efter hinanden. Gem resultaterne eller tag et screenshot. En enkelt test kan snyde, næsten ligesom én måling på badevægten en mandag morgen.

Hastigheds-nøgletal: Alt over 20-30 Mbit/s til almindelig brug føles typisk fint. Under 5 Mbit/s begynder det at gøre ondt på video og møder. Stabilt lav hastighed peger mere på dækning end på kapacitetsproblemer.

Sådan får du signaldata frem på iPhone

Apple gør det ikke super nemt at lege mobilingeniør, men du kan stadig få noget ud af det.

Den klassiske “felt-test-mode” via telefonkoden *3001#12345#* virker ikke længere på alle modeller, og ofte får du kun begrænset info. På nyere iPhones er den mest realistiske tilgang at kombinere hastighedstest med at holde øje med, hvilken teknologi du er på (4G, 5G, 3G).

Mit trick på iPhone er: Kig på, om den fastholder 4G/5G når du bevæger dig rundt i hjemmet, og sammenlign det med, hvornår hastighed og opkald driller. Brug det sammen med din viden fra fx artiklen om mobilnet der sneglekravler derhjemme, hvor vi går mere i dybden med de typiske skurke.

Det du realistisk kan måle på iPhone

På iPhone bliver din “dækningstest” i praksis en kombination af:

• Hastighedstests på forskellige tidspunkter
• Observere om telefonen ofte hopper ned på 3G, når du går ind i bestemte rum
• Om opkald falder eller lyder dårligt de samme steder, igen og igen

Hvis du gerne vil helt ned på RSRP/RSRQ/SINR-niveau, er du ærligt talt bedre stillet med en Android som testtelefon. Det behøver ikke være din primære mobil, en gammel model med et billigt taletidskort kan sagtens fungere som “måleprobe”.

Android – sådan finder du de rigtige tal

På Android kan du få langt mere præcise data. Her er to veje: indbygget info og apps.

På mange Android-telefoner kan du gå til Indstillinger → Om telefonen → Status → SIM-status eller lignende. Der ser du ofte “signalstyrke” angivet i dBm, fx -95 dBm. På nogle Samsung-modeller ligger det under “Om telefonen → Statusinformation”.

Vil du skridtet videre, så brug en netværksapp fra Play Store, der kan vise RSRP, RSRQ og SINR for LTE/5G. Kig efter noget der tydeligt viser mobilnet, ikke WiFi, og som kan låse på din nuværende celle.

RSRP, RSRQ og SINR uden nørde-ordbog

RSRP er din “rå” signalstyrke. Tænk det som hvor højt masten råber til din telefon. RSRQ siger noget om kvaliteten af det signal i forhold til støj. SINR er forholdet mellem signal og støj, lidt som hvor meget du kan høre vennen ved siden af dig på en bar.

• RSRP: omkring -80 dBm er stærkt, -90 til -100 er brugbart, under -110 begynder ting at gøre ondt.
• RSRQ: jo tættere på 0, jo pænere. -5 til -10 er ofte fint, værre end -15 er skidt.
• SINR: positivt tal er godt. 10 dB og op føles typisk godt, under 0 dB er som at føre samtale midt i en koncert.

Du behøver ikke kunne det her udenad, men brug det som pejlemærker når du noterer dine målinger ned.

Din mini-måleprotokol – sådan tester du systematisk

Nu samler vi det til noget, du faktisk kan gøre på en halv times tid pr. dag i et par dage.

Lav en lille tabel på papir eller i noter-appen med kolonnerne: Sted, Tidspunkt, Teknologi (4G/5G), Download, Upload, RSRP, Kommentar. På iPhone kan du bare lade RSRP-kolonnen stå tom eller skrive signalbjælker (fx 2/4).

Gå dine valgte steder igennem i følgende rækkefølge: stå samme sted, kør hastighedstest, noter teknologi og evt. RSRP/SINR, og til sidst skriv hvordan oplevelsen er: “streaming ok”, “Teams-møde hakkede”, “opkald faldt ud i går”.

Indendørs tests – vægge, etager og vindueskarm-tricket

Indendørs dækning er tit værre end udendørs, fordi vægge, beton og energiruder dæmper signalet. Det kan være ret voldsomt. Et nyt lavenergihus kan sluge signal næsten som en Faraday-bur-øvelse i fysik.

Test både ved et vindue og midt i rummet de samme steder. Hvis forskellen er markant, kan du ofte redde dig selv med små ændringer, uden at skifte selskab. Fx at tage opkald tættere på et vindue eller flytte router og WiFi-opkald-setup, som vi har været inde på i artiklen om forskellig dækning i køkken og stue.

Bor du i etageejendom, så prøv også trappeopgangen eller lige uden for hoveddøren. Hvis det pludselig er meget bedre dér, er sandsynligheden stor for, at det er bygningen og ikke operatøren, der er problemet.

Genkend mønstret: dækning eller trængsel?

Nu hvor du har nogle målinger, skal vi tolke dem. Kig først på, om dine hastigheder er lave hele dagen, eller mest på bestemte tidspunkter.

Hvis du har lav download både morgen, eftermiddag og aften, og signalet (RSRP eller bare antal streger) også er svagt, peger pilen mod reel dækningsudfordring. Hvis det derimod ser fint ud om formiddagen, men falder voldsomt kl. 20, er det nok kapacitet og trængsel.

Et klassisk mønster: 5-10 Mbit/s aften efter aften, men 80 Mbit/s kl. 10. Det er ikke fordi masten ikke kan nå dig. Den kan bare ikke nå alle samtidig. Her hjælper en ny telefon eller WiFi-opkald ofte mere end at hoppe rundt mellem selskaber, der bruger samme net.

Lav din egen “dækningsrapport” til operatøren

Hvis du vil ringe til supporten og faktisk have hjælp, så er det nu, du gør dig selv en kæmpe tjeneste. I stedet for “min dækning er dårlig”, kom med noget i retning af:

“Jeg har målt over tre dage. I stuen kl. 20 ligger hastigheden konsekvent på 2-3 Mbit/s på 4G, mens den er 40-60 Mbit/s kl. 10 om formiddagen. Opkald falder ofte ud i stuen, men ikke ude på altanen.”

Det giver supporten mulighed for at se på specifikke master og kapacitetsproblemer. Og hvis du har målt RSRP, så smid det med: “RSRP omkring -110 dBm indendørs, -95 dBm lige uden for bygningen.” Nu lyder du pludselig som den mest forberedte kunde i køen.

Hvad du gerne må sige til dem i den anden ende

Du må helt roligt bruge ord som “ustabil dækning indendørs”, “kapacitetsproblemer aften efter aften” og “lokal mast overbelastet”. Det er ikke flueknepperi, det hjælper faktisk den tekniker, der skal kigge på sagen.

Og hvis du får lidt standard-svar første gang, så er det her, du med ro i stemmen kan sige: “Jeg har målinger, jeg kan sende.” Det oplever jeg tit flytter sagen fra script til reel fejlsøgning, især når vi taler dækning og mobilnet generelt for en hel husstand eller lille virksomhed.

Hvornår giver det mening at skifte teleselskab?

Skift giver mening, når dine målinger viser et stabilt, lavt niveau uanset tidspunkt og placering i hjemmet, og operatøren ikke har en realistisk plan (fx ny mast eller opgradering) indenfor overskuelig fremtid.

Det giver også mening, hvis du ved, at en anden operatør har en mast tættere på, og du kan låne en ven eller kollegas SIM-kort og lave samme lille målerute med deres net. Så sammenligner du æbler med æbler.

Men hvis dine målinger primært viser problemer på bestemte tidspunkter, eller næsten kun indendørs bag tykke vægge, så er risikoen stor for, at du bare flytter problemet med over til et nyt logo på regningen.

Hvornår skal du optimere hjemme i stedet for at flytte selskab?

Hvis du har fint signal tæt ved vinduet eller udendørs, men dårligt inde i enkelte rum, er det næsten altid dine omgivelser, der driller. Her er gevinsten langt større ved at justere brugen end ved at skifte operatør tre gange på et år.

Det kan være så simpelt som:

• At tage vigtige opkald samme sted i lejligheden hver gang
• Slå WiFi-opkald til og sikre, at dit WiFi faktisk spiller
• Flytte arbejdspladsen 1-2 meter mod et vindue eller en tyndere væg

Vi har også en separat artikel om hvordan du redder din indendørs mobildækning med netop de her greb, hvis du vil helt ned i finjusteringen.

Hvis du er “ham/hende med telefonerne” på jobbet

For små virksomheder og kontorer gælder præcis det samme, du har bare flere kolleger, der brokker sig. Her er det guld værd at lave en fælles lille log: hvor sidder folk, hvornår falder Teams-møderne ud, og hvilke rum er konsekvent dårlige.

Brug de samme principper: mål nogle få strategiske steder, på forskellige tidspunkter, og dokumenter både hastighed og oplevelse. Det gør det langt nemmere at tale med både operatør og eventuel leverandør af jeres erhvervstelefoni, hvis det viser sig, at opkaldene dør på mobilnettet længe før de rammer telefonsystemet.

Det ene råd jeg ville ønske alle fulgte

Stop med at træffe beslutning om skift af teleselskab på én frustrerende aften og lav i stedet to dages simple målinger samme steder og tidspunkter, så du ved, om du skal skifte selskab eller bare ændre dine hjemmeforhold.